Gallafest 2022 (voksne)

Hvornår:
28. maj 2022 kl. 16:30 – 29. maj 2022 kl. 1:00
2022-05-28T16:30:00+02:00
2022-05-29T01:00:00+02:00
Hvor:
Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C, Danmark
Gallafest 2022 (voksne) @ Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C, Danmark

Det er os en stor fornøjelse, at kunne invitere til VM Dans Gallafest 2022.

Denne dag er VM Dans elevernes fest, og vi ser som altid frem til en hyggelig og festlig aften sammen med alle vores voksne elever og øvrige gæster.

Gallafesten er kulminationen på en fantastisk sæson i Aarhus, Randers, Horsens og Skanderborg.

Vi glæder os til at se jer alle.

Indledningsvis inviterer vi de forskellige hold på gulvet, hvor I får lov til at danse under ”kontrollerede” forhold. Vi krydrer endvidere aftenen med forskellige shows. Bl.a. skal vi se nogle af VM Dans instruktørerne i årets instruktørshow.

Vi skal selvfølgelig også have noget godt at spise (menu forudbestilles på vmdans.dk senest den 19.05.2022). Der bliver serveret en snack som forret ved bordene under aftenens program. Når alle hold har været på gulvet, bliver hovedretten serveret ved bordene. Under hovedretten vil der i år være live musik med Marius Grønkjær.

Afslutningsvis erklærer vi dansegulvet for frit, og festen kan for alvor begynde.

Alle vores elever er naturligvis velkomne til at tage venner og bekendte med som publikum og deltagere til festen.

Med håbet om en festlig Gallafest og mange gode sæsoner i fremtiden.

VM Dans Teamet